Velkommen til vores oase i Spanien

Oplev vores charmerende lejlighed i Torrox Costa, Spanien

Vores spanske fristed i Isea Calaceite
– Hvor drømmen mødte virkeligheden.

Efter lang tids søgen fandt vi i 2022 vores drømmebolig. Vi faldt pladask for projektet, og i maj 2024 kunne vi endelig slå dørene op til vores helt eget eventyr.

Lejligheden er perfekt placeret mod vest, hvilket betyder, at vi hver aften kan nyde den mest fantastiske solnedgang direkte fra den store terrasse med panoramaudsigt over Middelhavet.

Indenfor byder boligen på et stort, lyst køkken-alrum, der indbyder til hygge og samvær, samt to flotte badeværelser (det ene med badekar).

Sovepladserne er prioriteret højt med to lyse værelser udstyret med komfortable dobbeltsenge på henholdsvis 180×200 cm og 160×200 cm.

Som gæster har I desuden adgang til kompleksets smukke poolområder med 25 meter lang pool og udendørs fitness, alt imens I befinder jer lige midt imellem de hyggelige restauranter i Nerja og de brede strande i Torrox.





Scroll to Top